|
| Vores erfaringer siger os én ting: Intet kunstmateriale kan konkurrere med de egenskaber, som naturmaterialer har. Intet materiale er så diskret temperaturregulerende som uld. Og intet materiale føles så beghageligt mod huden som silke. Sådan er det bare. I de få tilfælde, hvor Two Danes benytter kunstmaterialer, er det udelukkende for at fremhæve naturmaterialernes egenskaber. Her har vi beskrevet de materialer, som vi anvender i Two Danes' kollektion, og hvorfor vi gør det. | | Uld Hos Two Danes elsker vi uld. Uld er langt mere end den kradsende trøje, man blev tvunget til at gå i som barn. Uld kan forarbejdes så fint, at man ikke skulle tro, det var uld. Uldfibre har små bøjninger, derfor er uld så nemt at karte og spinde. Groft sagt afgøres ulds kvalitet og blødhed af, hvor mange bøjninger uldfibrene har. De bløde, nærmest silkeagtige uldformer som cashmere og marino-uld kan have over 12 bøjninger på en centimeter i modsætning til de groveste uldformer som Shetlands-uld, der kun har et par bøjning pr centimeter. Uld er det bedste temperatur-regulerende materiale i verden. Det har de nordafrikanske beduiner vidst længe. De går næsten udelukkende i uld. I ørkenens bidende kolde nætter varmer og isolerer ulden, i dagtimernes dundrende hede køler og svaler den. | | 
| | 
| | Hør De fleste har et had-kærlighedsforhold til hør. Det er umuligt ikke at holde af hørs kølende overflade på en varm sommerdag, og det er om muligt endnu sværere ikke at kunne se det smukke i den rustikke overflade, som kendetegner hør. Til gengæld ville det være rart, hvis hør ikke krøllede helt så let. Efter dampstrygejernet er blevet opfundet, er det problem heldigvis blevet mindre. Hør er det stærkeste plantefiber, som bruges til tekstiler. Det er to til tre gange så stærkt som et bomuldsfiber. Hørfibre er helt glatte, og det betyder, at hørfibre ikke fnugger. Samtidig har hørfibre den egenskab, at de bliver blødere og mere fleksible, jo mere de vaskes. Med alle andre fibre er det omvendt. Hørfibre er typisk mellem en og tre meter lange. | | Silke Silke er verdens mest elskede tekstil og med god grund. Skilketråden spindes af silkesommerfuglens larve, når den forpupper sig. Helt utroligt er puppen spundet af én tråd, som normalt er mellem 600 og 900 meter lang. Alene dét forklarer silkens helt unikke fald, som intet andet materiale kan præstere. Silkens smukke overflade forklares af, at det enkelte silkefiber er opbygget som et prisme med afrundede kanter. Fibrets prismeagtige struktur og fibrets glatte kanter er også årsag til silketekstilens glatte overflade, som føles så behagelig mod huden. Fordi silkesommerfuglens larve skal ligge varmt og godt, indtil den kommer ud af sin puppe som sommerfugl, holder silke helt utroligt på det lune luftlag tættest på kroppen. Det gør silke overraskende lunt, men stadig let at have på under kølige himmelstrøg. | |
Hvid morbær - på engelsk Mulberry - som den vilde silkesommerfugl elsker at placere sine larver i. | |  | | Bomuld Det danske ord bomuld kommer fra tysk, hvor det hedder Baumwolle - træuld. Det engelsk ord for bomuld - cotton - er overtaget fra arabisk. På begge sprog har det præcis samme ordlyd. I historisk tid kommer bomuld fra Mesopotamien, hvor det kom til ca. år 500 f.kr. Herfra fandt bomuld hurtigt sin vej til Ægypten, som den dag i dag regnes for det bedste land til at producere bomuld. Et almindeligt bomuldsfiber er to til tre centimeter langt, et fiber i Ægyptisk bomuld helt op til seks centimeter langt. Bomuld er verdens mest udbredte tekstil, fordi det er nemt at fremstille samtidig med, at det har uovertrufne tekstilegenskaber. Før forarbejdning består bomuldsfibre af 20-30 cellulose-plader, som ligger velordnet. Når bomulden tørres, rynker cellulose-pladerne op som tørrede rosenblade. Det betyder, at bomuldsfibrene kan hægte sig sammen, og bomuld kan efter en raffineringsproces spindes til tråd. | | Hamp Alle, der elsker naturen, bør også elske hamp. Hamp kan gro på de mest utaknemmelige steder, har ikke brug for gødning eller pesticider, og alligevel gror hampplanten utroligt hurtigt. Samtidig er har hamp-planten en uvurdérlig evne til gøre udpint jord frugtbar igen. På den baggrund er det mærkeligt, at hamp ikke bliver benyttet oftere. En af årsagerne kan være, at hamp tidligt fik et dårligt ry blandt sømænd. Hampreb, som længe blev brugt som det primære rebtype inden for skibsfart, kan nemlig virke helt tør på overfladen, men stadig være fugtigt indvendigt og derfor rådne, uden man opdager det - skæbnesvangert for datidens sømænd. Det er slet ikke noget problem i dag, men alligevel er hamp som tekstilmateriale undervurderet. Behageligt, ekstremt slidstærkt og billigt at producere. Hamp er et af fremtidens store tekstilmaterialer - det er vi sikre på hos Two Danes. | |  |
|
